onsdag den 30. juni 2010

Bruger du runde sølvperler i dine smykkedesigns ?

Hule runde sølvperler fås i alle størrelser med og uden sten fra ca. 3 mm til 20 mm i diameter.

hvis du bruger mere end én sølvperler eller forgyldt sølvperler, så prøv at blande de matte med de

blanke for at opnå en større kontrast.

lørdag den 19. juni 2010

Sådan fremstiller man et armbånd på elastik


Hvordan laver man et armbånd på elastik ?
Du skal bruge ca 35 til 40 cm elastik i 0,8 mm eller 1,0 mm tykkelse + nogle perler og evt. nogle mellemperler. Mellemperlerne er især påkrævede når du bruger 12mm perler eller større perler idet de får armbåndet til a lægge sig pænere og blive mere jævnt rundt. det lilla armånd her til venstre er fremstillet af 8mm x 14mm facetterede rondeller, som du kan se ligger det ikke pænt rundt men ser lidt kantet ud. Der kan med fordel anvendes 3, 4 , 5 eller 6mm perler til at skabe afstand mellem de store perler på 12mm eller derover. Mellemperler af sølv kan også bruges. Hvis du er utilfreds med dit design eller ikke synes at perlerne ligger rigtigt på armen, kan du klippe elastikken over og ændre på dit design. De fleste laver deres armbånd 18-20 cm lange hvis det er til en voksen kvinde.

Et bræt med en rille i til at holde styr på perlerne er en god ting, man kan lave det selv. Brættet skal være ca. 15 cm bredt og 50 cm langt man kan fræse en eller 2 riller i på langs. De ene rille skal være 21 cm lang og den anden 47cm lang. Den korte rille bruges til armbånd og den lange til halskæder. Rillerne skal være ca 10mm bredde og ca 5mm dybe.

Læg dine perler ned i rillen på brættet i den rækkefølge du vil have dem, træk elastikken igennem perlerne, mål efter om det passer i længden eller om du skal have flere eller færre perler i. Nu er du klar til at binde knuden, hvis du vil have knuden skjult er det en fordel at slutte med en perler med stort hul i (hullet skal være ca. 1,8mm til 2mm i diameter). Lat et råbåndsknob først, herefter endnu to råbåndsknob oven på hinanden, stram kunderne langsomt og jævnt til. Nu kan knuderne flyttes lidt sidelæns ind i hullet i den store perle. Find dine smykkedele på nettet eller læs mere om smykkefremstilling.

Sådan fremstiller man en ørehænger

Hvordan laver man en ørehænger ?
Du skal bruge 3 tænger og nogle smykkedele samt nogle perler.
1 spidstang, 1 skævbidder og 1 rundtang.
+
2 stk. ørekroge af sterling sølv, 2 stk. 50mm lange perlestave, minimum 2 perler f.eks. runde 8mm ametystperler og hvis du synes 2 kapper der sidder oven på perlerne.

Begynd med at sætte perlerne på perlestaven, derefter kapperne, nu er du klar til at bøje og vikle. Med rundtangen bøjes et øje på perlestaven over perlen og evt. perlekappen (fra undersiden af øjet er der ca 4mm ned til kappen, det er her viklingen skal ligge) når øjet er rundt og symetrisk holder du på øjet med spidstangen og vikler enden af perlestaven omkring sig selv 2 eller 3 gange. Herefter klipper du enden af tråden af med skævbidderen og bøjer den lille ende helt ind under de andre viklinger. Nu er det tid at skævvride øjet på ørekrogene op og hænge øjet på perlestavene i øjet på ørekrogene og skævvride tilbage, nu har du forvandlet nogle smykkedele til et færdigt smykke.

Du kan få et hav af stenperler, ferskvandsperler, ørekroge og andre smykkedele på nettet, det er nemt at finde forhandlere skriv blot: smykkedele i din favorit søgemaskine og så vælter linksene frem. De fleste lærer først at fremstille ørehængere, men går ofte videre til armbånd og halskæder. Smykkedele omfatter også lædersnørre, wire, kæde, låse, osv. det er ikke ualmindeligt at en internetforhandler af smykkedele har mere end 1000 forskelige smykkedele på lager. Kombinations mulighederne er derfor næsten uendelige, nogle ændrer endda på smykkedelenes oprinderlig form ved at vride dem ud af facon eller oxydere sølvet, osv.
Smykkefremstilling er en hurtigt voksende hobby i Danmark.